Plant for vildtet

Terrænpleje vedligeholder og udbygger et terræns muligheder for at rumme vildt.

Det er muligt at søge tilskud til sin beplantning via ordningen “Plant for vildtet”, der administreres af Naturstyrelsen. Her kan man også læse om de forskellige arter af buske og træer.

Plant for vildtet (naturstyrelsen.dk)

Under den direkte terrænpleje hører plantning af vildtremiser i det åbne land. Det er oftest fasaner, agerhøns, ringduer, andefugle, harer og hjortevildt, man sigter til, når man etablerer en vildtremise.

Det er vigtigt, at man opstiller en klar målsætning for sin vildtremise inden plantning. Skal den opbygges således, at den primært tager jagttekniske hensyn, kan den kombineres med anden produktion, fx skov, pyntegrønt, juletræer osv.

For at tiltrække vildtet bør remisen mindst være 2.000 m2. Har man mulighed for at afse 5-10.000 m2, er det muligt at skabe en remise, der kan huse en bestand af fasaner og evt. hjortevildt hele året.

Ved beplantninger over 5.000 m2 skal man være opmærksom på, om det pågældende område er udpeget som “skovrejsning uønsket”. Dette kan undersøges på Danmarks Arealinformation.

Danmarks Arealinformation (miljoeportal.dk)

Generelt er det vigtigt at fastholde princippet om at lukke solen ind og holde vinden ude – og at variere plantesammensætningen mest muligt, således at der skabes rigeligt læ, skjul og fodermuligheder for vildtet.

De følgende fire vildtplantningsmodeller opfylder disse krav og giver hver en beskrivelse af opbygning og bestanddele.

1. Markhøjene

Tilplantning af markhjørne

 

 

I disse vildtplantninger bør der udelukkende anvendes lave løvtræsbuske. Ønsker man alligevel at bruge nåletræer til kernen, bør de topkappes ved en højde på ca. 2 m.

I denne vildtplantning udnyttes et eksisterende levende hegn bag markhjørnet til at afgrænse remisen.

Yderst, mod marken, er der plantet to rækker roser med en plante- og rækkeafstand på 1,25 x 1,5 m, og de lægivende buske bag roserne består af havntorn.

Buskene op mod det levende hegn består her af hvid eller rød snebær og syren. Kernen i midten er tilplantet med rødgran og sitkagran.

 

2. Jagtteknisk remise

Vildtplantning og jagtteknik

 

Hvis de jagttekniske forhold i vildtplantning skal tilgodeses, skal remisen opbygges, så fuglene tvinges til at lette fra midten af remisen og op over et område med store træer.

Endvidere skal remisen vende således, at fuglenes drivretning vil være hen over opflyvningsarealet og mod en nærliggende skov, mose eller et levende hegn. På den måde får man under jagten høje og gode fugle.

Remisens fodpose (hæk) består i eksemplet yderst af 1 – 2 rækker roser, dernæst 1 – 2 rækker rødgran eller sitkagran, der topkappes ved en højde på ca. 2 m.

Inderlæet består inderst af to rækker hurtigt voksende løvtræer, som fx poppel eller rødel. Højden af træerne tvinger her fuglene i vejret, når de letter.

Det åbne areal kan evt. plantes med spredte løvtræer. Den todelte kerne, med fodermark i midten, består af rødgran og sitkagran. Endelig består opflyvningsarealet af tætte løvtræsbuske, som fx hvid eller rød snebær, rød kornel eller dunet gedeblad, der er plantet med passende afstand, så vildtet har mulighed for at lette.

3. Den lille vildtplantning

Vildtplantning og småbiotoper

 

Hvis en lille vildtplantning anlægges i forbindelse med landskabets småbiotoper, bør remisen mindst være 2.000 m2 for at tiltrække vildt. Remisen her består af et ydre læ med frugtbærende buske.

Indenfor er der bunddækkende buske med spredte løvtræer og holme af nåletræer til reder og vinterskjul. Den inderste lysning, med kløver og græs, kan evt. suppleres med en stribe majs og fodermarvkål.

4. Den store vildtplantning

Helårsremise med vinterdækning

 

Har man som her mulighed for at afse 5-10.000 m2, kan man skabe en remise, der kan huse en bestand af fuglevildt og evt. hjortevildt hele året.

Her er det ideelt, hvis remisen kan placeres i forlængelse af et vandhul, så vildtet udover læ også har vand. Undgå da at plante høje løvtræer omkring vandhullet, da de skygger og kaster blade i vandet.

Remisens fodpose (hæk) består yderst af to rækker roser, som camouflerer de bagvedstående nåletræer.

Plante- og rækkeafstand for roserne er 1,25 x 1,5 m. Nåletræerne, som er den egentlige lægiver, topkappes i en højde af ca. 2 m.

Ca. 3 m længere inde er der i eksemplet plantet 1 – 2 rækker højere løvtræsbuske. Dette giver en tagformet facon, så vinden presses op over remisen.

Plante- og rækkeafstand mellem buskene er 1,5 x 1,5 m. Kernen i remisen består at rødgran og sitkagran plantet med en afstand på 2 x 2 m. Kernen er delt i to for at skabe et foderspor i midten.

Skriv til os

Ring til os